Hvad skal jeg bruge, når jeg starter til kunstskøjteløb?
At begynde til kunstskøjteløb er uden tvivl en fantastisk beslutning! Sporten har virkelig meget at byde på, og selvom det udadtil kan virke komplekst,
At begynde til kunstskøjteløb er uden tvivl en fantastisk beslutning! Sporten har virkelig meget at byde på, og selvom det udadtil kan virke komplekst, så skal der ikke særlig meget til for at komme i gang! Mange nye skøjteløbere, og måske særligt forældre, stiller til gengæld oftest samme spørgsmål: "Hvilket udstyr har man egentlig brug for som begynder til kunstskøjteløb?"
I denne guide vil vi forsøge at give dig svarene, så du eller dit barn kan føle sig mere sikker, og komme godt fra start, med det rette udstyr og den bedste oplevelse på isen!
Skal jeg købe mine egne kunstskøjter som begynder?
Det korte svar er: ikke nødvendigvis.
De fleste danske kunstskøjteklubber tilbyder lejeskøjter i en periode , som er tilstrækkelige i det første stykke tid på isen. Det kan derfor være en god idé at starte med at leje, indtil man ved, om interessen holder ved.
Ønsker du derimod skøjter, allerede fra starten, bør du være opmærksom på hvilken type du køber. Helt almindelige fritidsskøjter fra sportsbutikker har nemlig ikke den nødvendige støtte i anklen og mangler den rette klinge, som er vigtig for korrekt teknik og balance.
Hvilke skøjter er gode som begynder til kunstskøjteløb?
Jackson Mystique – en anbefaling til dig, der starter til kunstskøjteløb
Hvis du er ny inden for kunstskøjteløb, eller du er let øvet og gerne vil have en kunstskøjte, der er både behagelig og stabil, så vil vi varmt anbefale Jackson Mystique. Den er lavet med fokus på komfort og nem håndtering, så du kan føle dig tryg på isen fra start og nyde din træning fuldt ud.
Hvorfor vælge Jackson Mystique som din første skøjte?
Vi ved, hvor vigtigt det er, at dine skøjter sidder godt og støtter dig, uden at være for stive eller tunge. Jackson Mystique har en support rating på 10 (børn) og 15 (voksen), så det er en blød og komfortabel støvle i syntetisk læder, som føles rar mod foden, samtidig med at den giver den støtte, du har brug for omkring anklen. Skøjten er let, så du ikke bliver træt i fødderne, og det gør det lettere for dig at øve på isen i længere tid ad gangen. Derfor passer den perfekt til dig, som vil tage dine første skridt på isen, eller som ønsker at blive bedre på et let øvet niveau.
Hvilket tøj er bedst til begyndere i kunstskøjteløb?
Som begynder behøver du ikke professionelt skøjtetøj. Det vigtigste er, at tøjet er varmt, bevægeligt og tætsiddende, så det ikke generer under træning. Lag-på-lag princippet er ideelt, så man kan justere efter temperaturen i hallen.
Eksempel på egnet påklædning til kunstskøjteløb:
- En åndbar undertrøje eller skiundertøj, eller anden langærmet træningstop
- En tætsiddende fleece, sweatshirt eller tætsiddende tynd træningsjakke
- Leggings eller træningstights
- Handsker (for varme og beskyttelse ved fald)
- evt. benvarmere alt efter hvor koldt du synes det er
Undgå løsthængende tøj og store jakker, da de begrænser bevægelsen og kan øge risikoen for uheld.
Mange skøjteløbere vælger efter noget tid at investere i mere specialiseret træningstøj, som både sidder godt og ser elegant ud på isen, fx fra mærker som Sagester og Intermezzo, som vi fører i Skate Bootique.
Dette træningstøj har også specielle funktioner såsom at leggings kan komme ned omkring skøjten, hvilket mange skøjteløber synes er en mere behagelig følelse, eller en god træningsjakke der ikke er for tyk men stadig er god til at holde på varmen.
Hvilket ekstra udstyr er godt at have med til kunstskøjteløb?
Her er nogle nyttige ting, som gør din skøjtetræning både nemmere og mere sikker:
- Skøjtebeskyttere (hard guards) der bruges ved gang uden for isen. Du kan finde vores udvalg her.
- Klingeovertræk (bløde skøjtebeskyttere), bløde overtræk, der suger det sidste fugt og beskytter klingerne mod rust og hårdt underlag når du opbevare dine skøjter. Du kan finde vores udvalg her.
- Viskestykke eller en klud til at tørre skøjterne grundigt af efter brug.
- Rulletaske eller skøjte rygsæk til opbevaring og transport. Se alle vores tasker her.
Hvornår bør jeg investere i mit eget udstyr til kunstskøjteløb?
Det varierer altid fra løber til løber. Hvis du har gået til kunstskøjteløb i nogle måneder og føler dig motiveret til at fortsætte, er det typisk et godt tidspunkt at overveje egne skøjter og specialudstyr. Det giver både bedre komfort og støtte, og kan være en meget stor hjælp i din udvikling. Hvis du endnu ikke er sikker, så vent hellere lidt ekstra tid. Lækkert udstyr er skønt, men ikke livsnødvendigt.
Har du spørgsmål til kunstskøjteløb og udstyr? Vi står klar til at hjælpe i Skate Bootique!
Hos os i Skate Bootique finder du et af Europas største udvalg af udstyr til kunstskøjteløb til både begyndere og øvede. Vi vejleder dig gerne, hvis du er i tvivl om valg af skøjter, tøj eller andet tilbehør.
Du er altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig godt i gang på isen.